2 forskellige udgaver af korpsmærket

 

Fælles for de "små" spejderkorps er at de vælger "det bedste" fra de store spejderkorps. Denne uniform er en KFUM Spejderuniform, den har Missions forbundets korpsmærke, by navnet er fra Det Danske Spejderkorps, årsstjernerne er fra KFUK spejderne, aktivitetsmærkerne er fra KFUM Spejderne og endelig et tørklædet fra Det Danske Spejderkorps. Til denne uniform har det også været anvendt et spejderbælte fra Det danske spejderkorps. Det skal dog bemærkes at det officielle tørklæde for Missionsforbundets spejdere er lilla.

 Spejdere:

Spejderarbejdet har muligvis allerede sin start i 1915, hvor arbejdet dog er ikke-uniformeret og hedder juniorarbejde. Man opdager et behov for at have en god aktivitet, som bygger bro mellem søndagsskolen og ungdomsarbejdet. Juniorarbejdet er en kombination af manuelt arbejde og kristelig oplæring, idet man mente at dette var den bedste kombination, i en alder hvor trangen til aktivitet er størst. Det manuelle arbejde var sløjd(drenge) og syning(pigerne).

Efter første verdenskrig var der stærk vækst i spejderbevægelsen og flere spejderkorps med kristen baggrund blev stiftet. MS ses første gang i 1922 i København, men desværre er der ingen rigtig linje i arbejdet og det stopper hurtigt igen. I 1934 forsøgte man igen med start af MS, men man skal helt frem til 1942, før der kom rigtig gang i MS.

MS arbejdede i starten på grundlag af de gældende værdier for verdensspejderbevægelsen, kombineret med den kristne tilgang til spejderarbejdet. I midten af 40’erne var dette udtrykt i ”Grundloven for Missionsforbundets spejdere”, som lyder sådan: ”Guds riges udbredelse blandt børn og unge. Gennem kristne førers arbejde og eksempel søges M.S. opdraget til åndelig og legemlig sundhed, til personlig afgørelse for Jesus Kristus og til et liv i tjeneste.”

Helt frem til 1954 betragtes spejderne som en slags uniformerede juniorer, men i dette år dannes et separat spejderråd og der bliver stor fokus på at få lavet en god føreruddannelse. Fra starten var MS en blanding af drenge og piger, hvilket var uhørt i de andre store spejderkorps, men senere har flere af disse korps også udviklet sig til, at være for både drenge og piger.

I midt 60’erne var der ca. 500 spejder i MS og man havde visioner om at blive 2000 spejdere. Desværre betød ungdomsoprøret en nedgang i spejderarbejdet og i 1975 var der kun tre spejdergrupper tilbage i MS: Brovst, Grindsted og Odense. I samme periode oplevede de ikke-uniformerede juniorer en stor fremgang og man valgte at lave et fælles landsråd for spejderne og juniorerne, som dog slet ikke kunne fungere. Der var for stor forskel på ledernes indstilling og følelser: ”En gang spejder-altid spejder” eller ”Jeg behøver ingen grøn skjorte for at undervise i Guds ord”.

I 1985 oprettes igen et separat nationalt spejderråd, idet spejderarbejde igen havde haft en god fremgang, hvor man bl.a. havde haft rekordstore lejre for de mindste spejdere. I denne periode opstod et skifte i spejderarbejdet, hvor man fokuserede mindre på det spejdertekniske og mere på den åndelige side af spejderarbejdet. Der blev udgivet materialer til brug ved andagtsforberedelser og undervist i hvordan man udarbejder andagter

 

Spejderloven:

En spejder

 lytter til Guds ord

 er hjælpsom

 respekterer andre

 værner naturen

 er til at stole på

 tager medansvar

 finder sin egen mening

 

 

Yderligere kan se på følgende link: http://www.mbu.dk/ms-spejder/