KFUM Spejderne har altid haft tradition for at korpslejre skulle afholdes forskellige steder i landet, på oversigts kortet ses en oversigt over de besøgte steder. Det er kun Sønderborg som har haft glæde af 2 korpslejre. I begyndelsen af korpsets historie var det ikke noget større logistisk problem hvor korpslejrene blev placeret, men efterhånden som korpslejrene voksede sig større, blev man nødt til at se på forbindelsesmulighederne. Så mon ikke fremtidige korpslejre kommer til at blive placeret i nærheden af større trafik knudepunkter.
Denne korpslejr er den første korpslejr der blev afholdt i Danmark. KFUM Spejderne havde på det tidspunkt meldt sig ind i DDS som en selvstændig division. Derfor tælle den ikke med i antallet af KFUM Spejdernes korpslejre, men der deltog en enhed på ca. 20 spejdere i lejren. Disse var under ledelse af Jens Grane.
|
|||
Spejderbevægelsen var på det tidspunkt så populær at begge prinserne, Frederik (senere Kong Frederik den IX) og Prins Knud deltog. De ses på det sidste billede. |
KFUM Spejdernes første officielle korpslejr.
|
|
Billedet er fra en Saga grøn. Udgivet af Spejderforlaget. | N 55° 40.540 E 011° 49.005 |
Lejrens største oplevelse var, da man stod æresvagt ved grænsen da Kong Christian den X. krødsede den i forbindelse med genforeningen.
![]() |
![]() |
![]() |
N 55° 25.213 E 009° 34.173 | Æresvagt ved grænsen. |
En ufremkommelig plet på et vindomsust næs ved Fredericia. Alle spejderne måtte sejles ud til lejrpladsen. På selve korpslejrpladsen fandtes ikke noget drikkevand, så alt vand skulle køres med hestetrukken tank fra nærmeste gård.
![]() |
![]() |
![]() |
De første officielle lejrmærke. | N 55° 37.432 E 009° 51.357 |
Deltagere fra Sverige, Norge, Tyskland og England, Dansk Spejderkorps Flensborg, FDF og Dansk Drenge Forbund.
Der deltog 39 spejdere fra Esbjerg.
Fænø, en lille ø mellem Fyn og Jylland blev brugt som korpslejrplads i 1930. Endnu engang skulle alle materialer og alle deltagere sejles til korpslejren. Prisen for selve lejren var 25 kroner. Der blev afholdt en stor øvelse for alle spejderne i Stenderup skovene, igennem et døgn, i silende regnvejr, afholdtes "tæveøvelse" mellem 23 hold. Holdene stort set svarede til de divisionerne. Udover kampene mellem divisionerne, var der overnatning under åben himmel, fremstilling af ild med ildbord, brødbagning mv. Selve øvelsen kulminerede med et gigantisk slag mellem alle divisionerne. - Det var for øvrigt sidste gang at korpset afholdt "tæveøvelse". I skovdalen på Fænø afholdtes såvel korpslejrbålene og gudstjenesten i særdeles flotte rammer.
![]() |
|
Lejrmærke | N 55° 29.606 E 009° 41.235 |
![]() |
![]() |
Særstempel fra lejrens postkontor |
![]() |
Ark med mærker fra fænø. |
Deltagere fra England, Tyskland, Estland, Finland, Sverige, Norge og FDF.
Af de mere nævneværdige programpunkter kan nævnes "Den store øvelse" hvor alle spejderne dystede mod hinanden i Grip skov. Spejderopvisningen på København stadion (Østerbro stadion ?) og idrætsdagen. I forbindelse med sidst nævnte skriver lejravisen at de udenlandske spejdere (ca. 300) dominerede idrætsdagen, og at de danske spejdere forsømmer netop den del af spejderlivet. At lokalt skal det dog nævnes at 1. Sydjyske division vandt korpsmesterskabet i tovtrækning.
Jens Grane, blev i anledning af korpslejren interviewet i radioavisen, de brugte 8 minutter i aften radioavisen, hvor han blandt andet kunne fortælle om KFUM Spejdernes værdier og om patruljesystemet. BT havde valgt at sætte 4 billeder fra korpslejren på forsiden af lørdagens avis. (Der var disse 4 billeder + 1 billede af Malene Dietrich og kun forklarende tekst under billederne.)
![]() |
|
|||
![]() |
|
![]() |
Snoghøj 1940, korpslejren blev aflyst i sidste øjeblik på grund af Danmark bliver besat af Tyskland den 9 april 1940. Ifølge "En saga grøn" besluttes det allerede den 18 april det at aflyse korpslejren, Man kan gætte på hvad årsagen for aflysningen har været men mon ikke spørgsmålet om sikkerheden for de mange spejdere som har været hovedårsagen? Men mon ikke også problemerne med mørklægningen som indføres fra første dag i besættelsen har spillet en stor rolle? Den 16 maj, kommer yderligere en stramnig af reglerne for spejderlejre, idet justitsministeriet udsender en bekendtgørelse som blandt andet kræver at teltlejre kun må afholdes efter forud indhentet tilladelse fra politiet. og at brug af ild eller lys ved teltene er forbudt i mørklægningsperioden. |
Deltagere fra: England, Frankrig, Sverige, Norge og Finland.
Lejrens højdepunkt var nok marchen til Dybbøl, hvor hele lejren vandrede i kolonne ud for at se de gamle skanser. Lejren var naturligvis præget af glæde over at krigen endelig var slut
Den Finske spejderchef havde medbragt en Håndfuld jord som han ved en højtidelighed for finske spejdere lagde på den store fællesgrav og hvor han blandt andet talte om stedets betydning for Danmark og om både Danmarks og Finlands kamp for frihed.
Den franske lejrchef, udtaler i et interview til lejravisen at selv om de franske spejderkorps ikke spillede nogen aktiv rolle under besættelsen så troede han at næsten alle deltog i det illegale arbejde.
Det er for øvrigt første gang at der er en egentlig for pionerlejr.
![]() |
![]() |
Fra tirsdag den 9 juli til tirsdag den 17 juli. Der var gået 11 år siden KFUM Spejderne sidst havde afholdt korpslejr, og alle havde set frem til denne. Inden lejren var havde et kopi af guldhornet været rundt i divisionerne og hver spejder havde fået lov til at løbe en strækning med dette. Lejren med dens ca. 10.000 deltagere blev ikke kun den hidtil største lejr i Danmark, men blev den største som var blevet afholdt i Norden. Selv om en række udenlandske spejdere havde problemer med få visum var der deltagere fra blandt andet Sverige, Norge, Finland, England og Frankrig samt de danske spejdere i Syd Slesvig der var problemer med vis deltagere. Også FDF deltog med en kreds. | |||
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
![]() |
Jens Grane | Klokkestablen | |
![]() |
![]() |
Deltagere fra Skotland, Norge, Sverige, Sydslesvig, DDS og FDF
da korpslejren 1940 var blevet aflyst var det naturligt at KFUM Spejderne søgte tilbage til området omkring Fredericia så snart lejlighed igen bød sig. Lejrmærket var lavet af det nye materiale "plastik".
Første gang at der deltog handicappede spejdere, eller som de hed dengang, brevspejdere, på en korpslejr. De havde blandt den glæde at Jens Grane var i deres lejr for at overvære at 8 af spejderne aflagde spejderløftet.
![]() |
Ved åbningsceremonien, som lededes af Spejderchef, Kolthoff Nielsen, overrakte KFUM Spejderne et autografskind til Fredericias borgermester. Skindet havde været rundt i landet for at landets 90 andre borgermestre kunne signere dette. (Skindet hænger i dag i Olav Rye gruppes hus i Fredericia) |
![]() |
![]() |
Spejderdagen i Fredericia, var en af lejrens højdepunkter, hvor korpset holdt mindehøjtidelighed ved "Den tapre Landsoldat". Spejderopvisning på Stadion. Og Fakkeltog til Østerstrand. Korpslejren oplevede et regulært skybrud, det var så kraftigt at man en overgang overvejede at evakuere spejderne I løbet af natten mellem mandag og tirsdag faldt der ca. 53 millimeter regn, der fandtes ikke mange tørre soveposer da natten var ovre. I det sidste nummer af F-posten, udtaler Jens Grane sig om korpslejren. Han siger blandt andet: "Det er ikke let at drage nogen oplevelse frem når man har haft så mange gode timer. Jeg vil blot sige, at jeg stadig befinder mig bedst i de vestjyske divisioner, selv om jeg er Københavner". |
|
|
![]() |
|
Det var ikke helt uproblematisk at få fragtet de mange spejdere til og fra Bornholm. Der deltog 7.500 spejdere i lejren, men da det de alle skulle fragtes med skib til øen var det kun de 4 midterste dage hvor alle spejderne var samlede. "Musvågerne" fra 1. Esbjerg trop, valgte at cykle den lange vej til København inden de som alle andre spejdere blev transporteret med 66-bådene blev sejlet til Bornholm.
Inden lejren havde ca. 200 spejdere, samt et antal værnepligtige fra Bornholmsværn været i gang i ca. 1 uge for at få lejren etableret.
Specielt nævneværdige var lejrbålene hvor der var usædvanlig mange gæster, aviserne nævner at der var op mod 12.000-15.000. Også Jens Granes åbningstale hvor han blandt andet sagde; "En dugdråbe er det reneste, man kan tænke sig. Den er så ren, som vi mennesker aldrig kan blive; men vi kan stræbe derhen imod, først og fremmest ved at lære at sige tak."
|
|
||
![]() |
|
Deltagere fra Schweiz, sverige, Tyskland, Finland, Skotland, Holland, Sydslesvig, Færøerne, Grønland samt FDF og DDS.
Gunnar Mølgaard, er igen korpslejrchef. Men det, for en korpslejr, med et helt nyt koncept, idet alle spejderne startede ca. 40 km. fra lejren og vandrede det sidste stykke ind til selve korpslejrpladsen ved Moesgård. Den 12 juli blev spejderne sat af på 20 forskellige steder, hvorfra de vandrede først mod 36 overnatningspladser, så 18 og derefter til 9 lejrpladser, hvorfra de alle vandrede ind til selve lejren. Der blev de modtaget af Jens Grane der på trods af sin høje alder, næsten 80 år, og på trods af dagsregn stod ved indgangen til lejren og hilste på alle patruljerne.
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
||||
|
Deltagere fra: Norge, Sverige, England, Holland, samt Færøerne, og FDF.
Korpslejren ved Trelleborg, blev senere kendt som regnvejrslejren. Flere dele af lejrpladsen druknede på det nærmeste. Forholdene var så ekstreme at man overvejede at afbryde afbryde hiken og kalde de ca. 8.000 spejdere tilbage til lejren. Dette blev dog ikke til noget, idet forholdene i selve lejren var ikke bedre end på overnatningspladserne.
Robert Madsen, er på det tidspunkt blevet spejderchef og er derfor også chef for korpslejren. Gunnar Mølgaard, den tidligere spejderchef er "lejrbiskop" og forretter søndagens Gudstjeneste, som for første gang bliver tv-transmitteret.
|
![]() |
Postkort fra korpslejrens åbning.
|
![]() |
![]() |
2. Esbjerg gruppe modtog "den gyldne pløk". for en lejrplads der levede op til standard. Gruppen fik tillige en ærespræmie for deres pionering. (spisebord) |
![]() |
Info: Da Robert Madsen, stopper som spejderchef i april 1974 bliver posten ikke genbesat, dette er heller ikke sket ved de senere landsmøder. Spejderchefer:
|
Korpslejren ved Holstebro 1970, var korpslejren, hvor de nye distrikter skulle vise deres værdi. Lejren var også præget af korpset brydninger og "På vej" betænkningen fra 1969 satte sit præg på lejren, f.eks. er de op til patruljerne at deltage i de tilbudte aktiviteter.
Robert Madsen var atter chef for korpslejren.
|
![]() |
|||||
|
|
|||||
Fællesskabets lejr
Korpslejren, Møllelejren ved Varde var blevet udskudt 1 år på grund af Verdensjamboreen i Norge 1975.
Som noget nyt udkom lejravisen, Kværnen, 2 gange inden lejren i (december 1975 og april 1976) Dette var en appetitvækker som gjorde at man hjemme i troppene kunne komme til at tale om den forestående korpslejr.
Lejren fandt sted i stegende varme og uden nedbør, dette bevirkede blandt andet at en stor støvsky rejste sig over lejren da alle spejderne på samme tid var på ludo løb rundt på lejren. Der går rygter blandt spejdere, som var med på lejren, at man i flere år efter kunne finde støv blandt de materialer som havde været med dernede.
|
|
|||
|
|
|
Prinsesse Benedikte besøger korpslejren. Læg mærke til at hun bærer uniform. Prinsessen er formand for pigespejdernes fællesråd, og ikke kun af navn. Så ofte det har været muligt har prinsessen besøgt de store korps- og landslejre. Kong Frederik den IX, var også spejder i sine unge dage, se omtalen fra korpslejren 1913. |
Deltagere fra 23 forskellige nationer.
![]() |
Korpslejren, Langeskov 80. De moderne tider havde nået spejder- bevægelsen. Mange troppe havde lavet vandvarmeranlæg, enten ved solvarme eller ved hjælp af kobberrør som blev opvarmet i bålet. XI distrikt stod for aktiviteten: Primimad, man kunne blandt andet prøve at tænde bål ved hjælp af flint og stål eller ildbor. den kulinariske oplevelse var plankefisk. |
|
Deltagere fra 13 forskellige nationer.
|
Korpslejren 1985 i Frederikshavn, var 2 gang Frederikshavn husede en stor lejr. KFUK spejderne havde i 1977 afholdt deres landslejr "Rødspættelejren" på stort set samme sted. Der deltog over 12.000 spejdere i lejren. en af de ting der huskes er den røde klovn der pludselig afbrød lejrgudstjenesten, der gik lidt tid før alle blev klar over at det var en planlagt del af Gudstjenesten. KFUM Spejderne havde et ulandsprojekt i Sierra Leone hvor de af med til at opbygge et ledertræningscenter for der Sierra Leonske spejderkorps, ledertræningscenteret var også en skole hvor eleverne kunne lære om praktisk landbrug. Korpset havde inviteret 1 trop fra dette ledertræningscenter med på lejren, og hele lejren havde en fælles aktivet, idet man rundt i distrikterne havde en SiereLeone eftermiddag hvor man blandt andet prøvede at synge og danse et par Sierra Leonske spejderesange. |
|
XI Distrikt, eller som det nu hed Sydvestjyske distrikt, stod for aktiviteten: Kæmpeforhindringsbane, det var en kæmpe succes og der var på det nærmeste garanti for at man blev både våd og beskidt. |
![]() |
Patruljeprojektet på Korpslejren |
|
![]() |
Korpslejren1990 ved Holbæk. Lejren stod i naturbevarelsens tegn. |
|
Korpslejren Sønderborg 1996, det var anden gang der var korpslejr i Sønderborg. For 50 år siden fejrede korpset befrielsen med en korpslejr samme sted. En af de store oplevelser var at der var arrangeret 50 års gensyn for de spejdere som deltog i 1946. |
![]() |
![]() |
|
Lejrens tema var middelalderen og kristenlivet. Lejren vil nok blive husket for de kraftige regnvejr som oversvømmede en del af lejrpladserne. De besøgene på lejren, vil sikkert også huske kaosset på parkeringspladsen, hvor alle personbiler sad uhjælpeligt fast i mudderet. Falck havde en unimog kørende rundt for at hjælpe de "stakkels" forældre med at komme fri. |
![]() |
![]() |
|
.Korpslejren Guldborgsund 2005, Korpslejrmærket havde en farvet kant der henviste til hvilken landsdel man boede
|
||
|
|||
|
![]() |
|
|
,