Forside | Sankt Georgs løbet 27. august 1944

Den 27. august 1944. blev en speciel dag for spejderne i Esbjerg, man havde arrangeret Sankt Georgs løb i området omkring skovriddergården i Guldager. Spejdere fra Det Danske Spejderkorps, Det Danske Pigespejderkorps, KFUM Spejderne og KFUK spejderne deltog.

Uheldigvis var det også den dag, hvor der blev foretaget et stort angreb på Esbjerg flyveplads.  Det var ikke meningen at man skulle have angrebet her, men på grund af dårligt vejr blev et bombeangreb på Berlin aflyst og det besluttedes at de amerikanske bombemaskiner på vejen hjem skulle bombe lange den jyske vestkyst.

60 flyvemaskiner deltog i angrebet på Esbjerg Flyveplads og der blev kastet næsten 150 tons bomber over området.

Spejderløbet foregik umiddelbart i nærheden af flyvepladsen og man kan læse i patruljedagbøgerne om  spejdernes oplevelser.

Spirernes dagbog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagbogs optegnelse for:

3. Patrulje 2. Trop 5. jyske division KFUK spejderne. (Pigerne var født i -28 og -29 og var ca. 15-16 år gamle patruljeføreren fra -23.)

Egernpatruljen.

Sct. Georgs løbet søndag den 27. august 1944.

Vi startede ved skovriddergården i Guldager, hvor vi skulle stille kl. 8.00, to hold ad gangen, hver i sin retning. Vi, Egernpatruljen, bestod af Lis, Stinne, Vita og jeg, og vi fik start – nr. 1, og skulle begynde ved post 10, altså bagfra.

Opgaver:

  • Post 10. Prøvestof til hver enkelt Spejder.
  • Post 9. Rund pind + 2 tændstikker, -Pinden skulle brændes op i løbet af 10 minutter.
  • Post 8. Flagstang rejses, flag hejses.
  • Post 7. Brandøvelse.
  • Post 6. Lapning af cykel – højst 10 min.
  • Post 5. Signalering.
  • Post 4. Kast med redningsreb.
  • Post 3. Nødhjælp – højspænding. -Nøglebensbrud.
  • Post 2. Snig øvelse.
  • Post 1. Korttegning af hele turen, - ca. 15 km.

Løbet var meget spændende og gik så nogenlunde for vort vedkommende, men af og til under løbet måtte vi søge dækning på grund af skydning. Galt blev det for alvor, da vi havde passeret post 5, vi måtte da ligge os ned på en mark mellem to store høstakke, og overværede derfra bombeangrebet mod flyvepladsen. Da der igen var roligt skyndte vi os mod Skovridergården og var således ikke ved post 4, men fortsatte ved post 3.

Hjemturen foregik pr. cykel og bil.

Margit

 

  1944 7 7 Spirerne( KFUK Spejderne Spirerne fotograferet 7-7 1944)

Dagbogsoptegnelse for:

1.patrulje 1. trop 5. jyske division KFUK spejderne. (Pigerne var født i -28 til -30. patruljeføreren i -25)

Spirerne.

Vi havde trænet en del til denne dag, men var dog ikke i så god form, som året i forvejen hvor det på grund af indtrufne omstændigheder blev aflyst. (August oprøret 1943 – Flemming)

Løbet.

Vi skulle stille ved skovriddergården i Guldager kl. 8.30. Vi stillede op alle patruljevis; vi var 13 grønne, 5 blå og 8 gule i alt 150 spejdere.

Vi skulle forbi følgende poster: Snigning-nødhjælp-redningsreb-signalering-lappe cykel-brandøvelse hvor vi spiste vor medbragte mad.

Ved 2-tiden kom det store luftangreb på Esbjerg. Der blev smidt bomber på flyvepladsen og 3 engelske maskiner blev skudt ned. Det varede tre timer hvor alle spejdere lå spredt på en strækning af 15 km. Kun 5-6 km. Fra flyvepladsen. Dog vi slap alle uskadte på trods af at detr havde været skyden.Envidere passerede vi af poster: flaget-båltænding-prøvestof og korttegning.

Resultatet blev at DDP blev nr. 1 med 158 point Vi blev nr. 2 med 155 point og 2 patrulje blev nr. 3 med 138 point. Og endnu en grøn på 4 pladsen. Det havde været en spændende dag, som vi på flere måder aldrig vil glemme.

Basse. (Inger Bertelsen- Flemming)

 

1944 Roverpatruljer(Roverpatruljen fotograferet ved en afskedsfest i oktober 1944)

Dagbogs optegnelse for:

Rovertrop 2. Esbjerg DDS. (Drengene må have været over 17 år. Nogle endda ældre)

Sct. Georgs løbet 27. august 1944.

Roverpatruljen deltog, med undtagelse af Jørgen og Anker der stadig var på ferie som dommere og kontrollørerne.

Formiddagens konkurrencer forløb udmærket, ligesom middagspauserne blev nydt i ro og fred. -Men lidt over kl. 13. var freden forbi. –

Man kunne høre motorstøj, der hurtigt nærmede sig, straks efter viste de første engelske kampflyvere sig på himlen. Det blev dog ikke til mere denne gang. Igen hvilede freden over landet.

Men pludselig kom de igen. Flyvemaskinernes motorstøj blandede sig med antiluftskytset torden, og straks derefter faldt de første bomber. Spejderne lå omkring egnen ved Guldager og i nærheden af flyvepladsen. Angrebet var kommet så hurtigt, at det var umuligt at søge væk, og man søgte hurtigst muligt dækning.

Det store orkester spillede på alle strenge og på alle instrumenter. Maskingeværernes hårde smældene, kanonernes hosten og bombernes hule drøn blandet med flyvemaskinernes brummen samledes til en øresønderrivende larm, der fik selv store mænd som Jens og Bent til at blive lidt blege om kinden.

De mindre spejdere var naturligvis ængstelige, men førerne var hellere ikke rolige, da de jo bedre var i stand til at overskue den alvorlige fare, som alle var i.

I to timer rasede helvedet over hovederne på os. Projektilernes hvislen og bombernes hylen gik os på nerverne, men vi måtte blive i vores dækninger. – Så stilnede det endelig af. Flyverne forsvandt og kanonernes stoppede deres larmen, og spejderne krøb frem fra deres skjulesteder. Løbet fik naturligvis ikke den afslutning som påtænkt, men ingen spejdere var kommet noget til. Havde spejderne været nervøse, havde forældrene været det ikke mindre, men udelukkende på grund af førernes håndfaste disciplin, lykkedes det at få alle uskadt hjem.

Vi blev en oplevelse, en uhyggelig oplevelse rigere; vi havde set krigens rædsel og gru; set dens ødelæggelser, og følt noget af den rædsel, som de bombehærgede krigsbyers befolkning må føle, hver gang ”Frederik” lader sin hæse røst høre over byen.

Knud A. Alstrup