De Gule Spejdere
De Gule Spejdere i Danmark har oprindelse i Det Danske Spejderkorps, der eksisterede mellem 1910 og 1973. Det var en gruppe ledere herfra, der i 1984 oprettede korpset ”De Gule Spejdere” for at vende tilbage til og videreudvikle det spejderarbejde, der blev dyrket i De Danske Spejderkorps (de gule drengespejdere) gennem 1960´erne. Et håndværksbetonet, praktisk, primitivt spejderliv med årlige patruljekonkurrencer og fokus på spejderpatruljen. I mellemtiden var der gået en periode, hvor de gule drengespejdere og de blå pigespejdere blev sammensluttet til et fælles korps, de blå spejdere, i 1973. Det var to meget forskellige korps, der mødtes, så det arbejde det nye korps tilbød, blev en slags ”middelværdi” fra hvert af de to. Gennem 1970´erne fjernede korpset sig meget fra det oprindelige grundlag og tilbød, efter udbrydernes mening, ikke tilstrækkeligt til at kunne fastholde børnenes og de unges interesse for spejdersagen.
De Gule Spejdere bærer fortsat den oprindelige kaki gule spejderuniform. ”1. Næstved”, der har 100 års jubilæum i januar 2011, er eneste trop i Danmark, der har båret denne specielle uniform gennem hele den Danske spejderbevægelses 100 år. Aktive medlemmer af korpset har alle et nummereret emaljeret korpsmærke. Korpset har ulveunger (7-10 år) der mødes til en årlig turnering i maj måned. Stifinderne (11-12 år) arbejder med indianer tema og mødes med tipier og indianerudstyr til en årlig stifinderturnering. Spejderne (13-17 år) arbejder i det traditionelle patruljesystem. Spejderne har to årlige turneringer. Forårsturneringen Wagadugoløbet og den traditionelle 72 timers landspatruljeturnering i efterårsferien. Pionererne (18-21 år) har en årlig 24 timers turnering i oktober. For de voksne, der vælger at støtte op om de yngre enheder, kan man søge optagelse i roverklaner. Roverne mødes også til en årlig turnering i oktober.
Internationalt har korpset søgt optagelse i WOSM men pga. personlige uoverensstemmelser fra dengang korpset brød ud af DDS, har Fællesrådet for Drengespejdere foreløbig blokeret for optagelse. Dette er ganske tilsvarende det, KFUM-spejderne var udsat for, da de i 1916 søgte optagelse. De Gule Spejdere har derfor engageret sig i verdensspejderforbundet WFIS og stiller i øjeblikket med spejderchefen for den Europæiske gren af dette. Det internationale WFIS mærke bæres derfor på venstre brystlomme.
De Gule Spejdere fejrede 25 års jubilæum i 2009 og udgav i den forbindelse en 288 sider stor jubilæumsbog med forklaringer til traditioner og holdninger. ”De Gule Spejdere – i endnu 25 år. 1984-
De Gule Spejdere tæller i 2010 ca. 800 spejdere i 13 grupper fordelt over hele landet fra Viborg i vest til Neksø i øst.
De Gule Spejdere er et korps for både drenge og piger. Korpset består af selvstændige grupper, der selv ejer egen hytte og alt udstyr. Korpset har en ledelse der vælges direkte af grupperne og som varetager spejderlinien og korpset udadtil. Der er ingen fastansatte ledere, og gruppere afvikler på skift de årlige turneringer. Korpset har udarbejdet eget arbejdsprogram til alle spejderenheder med tilhørende duelighedstegn. Korpset har egne mødeknapper, bæltespænde og vandreskjold.
Tak til Ole Lumholt fra de gule spejdere, der har forfattet artiklen.
Da De Gule Spejder oprindeligt er en del af Det Danske Spejderkorps og de derfor har en fælles fortid må det være på sin plads, at linke til Ove Holms jubilæumstale. I talen beskriver han blandt andet hvorledes der på de første spejderbælter var placeret et stykke metaltråd. Denne skik har De Gule Spejdere som de eneste bevaret.
Hør Ove Holms tale fra korpsets 50 års jubilæum i 1960. Tryk på afspilleren herunder:
Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.