KFUM Spejderne i Danmark
 |
KFUM Spejderne i DanmarkStiftet 28 september 1910. |
 |
Da KFUM Spejdernes start, både i bøger og på adskillige hjemmesider, er veldokumenteret bør Esbjerg Spejdermuseum ikke forsøge sig med noget tilsvarende men udelukkende henvise til bøger og sider hvor der man selv kan læse mere om opstarten. En enkelt kommentar skal der dog være plads til. der har altid været diskussioner mellem KFUM Spejderne og DDS om hvilket korps der er ældst. Der skrives i en af de gamle spejderbøger: "I Danmark er der to spejderkorps, hvoraf de begge er ældst". Dette er naturligvis noget vrøvl men læs lige næste afsnit.
Dr. phil. Oscar Hansen holder sit foredrag på Gl. Hellerup Gymnasium den 19. november 1909, altså 12 dage efter. Og umiddelbart derefter oprettes den første spejderpatrulje samme sted.
KFUM Spejderne bliver dog først officielt stiftet af Jens Grane den 28 september 1910.
Det Danske Spejderkorps bliver først officielt stiftet i november 1910.
I bogen 25 grønne spejderaar, udgivet 1935, giver Gunnar Engberg sin version af begivenhederne. Han bliver selv formand for KFUM Spejderne i perioden 1921-1932 - Læs artiklen i sin helhed nederst på denne side.
 Jens Grane Korpsets stifter. Her fortgraferet på korpslejren i 1960 |
|
Det første medlemsblad, bemærk korpsmærket i højre hjørne. Liljen med bogstaverne KFUM. Mærket er oprindeligt tegnet af Jens Grane. |
|
.jpg) |
Forstørrelse af korpsmærket i Vibens kolofon |
Yderligere oplysninger kan blandt andet findes i bogen: En saga grøn -om 75 KFUM Spejderår, udgivet af spejderforlaget i 1985, eller på nettet via KFUM Spejdernes hjemmeside. www.spejdernet.dk |
Esbjerg Spejdermuseum har naturligvis et righoldigt udvalg af bøger om netop dette emne.
Jens Grane, var kommet i KFUM siden januar 1895, han skriver i sine erindringer "Jeg er født, hvor bøgen grønnes" at han en dag hvor han sammen med nogle andre drenge spillede klink, blev grebet i nakken af Olfert Richard (stifter af KFUM), der sagde: "Du er alt for god til at gå her og spilde din tid!" Grane begyndte derefter at komme i KFUM og han blev stærkt påvirket af Olfert Richard. I kredsen omkring møderne i KFUM var også Gunnar Engberg. I 1903, bliver Grane Idrætslærer for drengene, samt kredsleder for ungdomsafdelingen. I 1905, indtræder han efter opfordring, som Kredsfører i FDF på østerbro, men bliver nødt til at stoppe i 1906, da han igen for udkommando. (Grane er på det tidspunkt ansat ved marinen). I 1909 er Grane igen hjemme og atter aktiv i KFUM, han skriver følgende i sine erindringer. "I efteraaret 1909 holdt daværende Sekretær i Ungdomsafdelingen, Gunnar Engberg et Foredrag om Spejderbevægelsen i England, som han havde mødt paa en Rejse. Derved blev der tændt en Gnist i nogle 17 - 18 aarige Gymnaster fra mit Hold, som i Foraaret 1910 bad mig begynde Spejderarbejdet på KFUM`s Grund. Imidlertid var jeg saa glad for mit Gymnastikarbejde, at jeg nølede med Svar, men lovede at hvis jeg efter Overvejelse troede, det var mig, der skulle begynde, vilde jeg også gå ind for det med alle Sejl sat til".
|
Gunnar Engberg: Forord til Bevægelsen og Bogen (25 grønne spejderaar udgivet 1935) (Da artiklen er en afskrift, har vi valgt at beholde den oprindelige stavemåde) Det var i August Maaned 1909 imellem Schweiz`s Bjerge. Det regnede ustandseligt, saa min Rejsekammerat forlod mig; han vilde ned og slikke Sol i Italien, hvorfra han omgaaende sendte Brevkort: Kom! Jeg blev imidlertid i Brunnen, til jeg havde faaet læst Baden-Powells Bog ud og faaet skrevet den paatænkte Artikel til "Juleklokken". I Dag har jeg fundet den frem; Den begyndte saaledes: "Det var paa Perronen paa Lincoln Jernbanestation i Nordengland, jeg første gang saa "Stifinderne". En Styrmand, jeg var sammen med, udbrød: "Halløj, hvad er det for nogle Landevejsrøvere?" Det var to Drenge paa omtrent 13 aar med bredskyggede, flade Hatte, et kulørt Tørklæde løst om Halsen, Blusen surret fast paa Ryggen under en lille Randsel, og Skjorte-ærmerne smøget op over Albuerne. Lange Stave havde de i Haanden, desuden Knæbukser, Sportsstrømper og tyksaalede Støvler. Jeg havde hørt noget om den slags og gik hen til dem: "Are you Scouts?" "Yes, Sir," svarede de og rettede sig. De var "stifindere", og det var Lørdag Aften, og de skulde paa Ekspedition." Disse Linier kan man gerne kalde den første Begyndelse til Spejderbevægelsen i Danmark. Skrift tænder imidlertid sjældent nogen Ild; det gør levende Ord bedre! Derfor - for at tænde ild i nogle Drenge - talte jeg om Spejdersport i Ungdomsafdelingen i Gothersgade, da jeg var vendt hjem fra Italiensrejsen. Det var den første Søndag i November samme aar. ("Juleklokken" med Artiklen forelaa først en Uge senere.) Der var vældigt Humør i Salen den Aften, og det kan jeg godt forstaa, thi jeg her i Dag for Løjers Skyld gennemlæst KFUM Spejdernes Femaars Agitationsskrift "Drengeliv". Dette lille Hæfte har den Tilknytning til Jubilæumsaarets Korpslejr, at det er skrevet i Lundtofte, og Forordet er underskrevet: "Spejderbakkene ved Dybendal, den 4 September 1915" Jeg laa i Korpslejrens Græs og skrev, mens Solen skinnede, og Granerne suste. "Drengeliv" et Ekko af hint første foredrag, og dette havde altsaa igen sit Stof og sin Inspiration fra Baden-Powells uformelige, men inciterende bog: "Scouting for Boys". Det var et herligt Foredragsstof; men mere saa jeg ikke i det! Jeg husker nok, jeg en Dag i Vimmelskaftet i 1909 spurgte mig selv: "Vilde danske Drenge reagere paa Scouting-Budskabet? Kunde vore Kredsledere sætte saadan noget igang?" Men jeg tvivlede. Ikke paa, at Budskabet med de morsomme Eksempler og friske Tilskyndelser kunde fænge hos de enkelte Drenge; derfor skrev og talte jeg jo; men jeg troede altsaa ikke paa Spejdersport som dansk, organiseret Ungdomsarbejde. Et par Aar efter løb Københavnerdrenge i Tusindvis i Skoven med Kosteskaft; og min ti Aar yngre Broder fortalte mig, at det "stod i hans Dagbog", at jeg havde forpasset mit livs Chance: at overtage den danske Spejderbevægelse for KFUM. I den Form kan jeg ikke dele Beklagelsen; thi Spejderidrætten havde Bud til mange flere Drenge, end KFUM i By og Land paa det Tidspunkt kunne paatage sig at lede. Der skulde ogsaa være moget for Ove Holm & Co. at bestille! Men eet er sikkert: Jeg, som fandt Baden-Powells Bog i et Bog-handlervindue i Whitechapel i Maj 1909, kunde have ført Bevægelsen ud i Praksis, f.eks. den Gang vi i Juli samme Aar indviede KFUM`s første Sommerlejrbygning i Jægerspris. Ja, hvis jeg havde kunnet!! Maaske har disse personlige Erindringer Interesse, fordi de til dels karaktiserer et Slægtled af Ungdomsarbejdere. Vi var velstuderede Akademikere, og vi brød os desuden om Drenge. Vi kunde fortælle dem om gode Bøger og sige dem, hvad de skulde læse. Vi kunde snakke med en Dreng med Ryggen imod et Stengærde. Vi kunde holde en Bibeltime og bede med den, der var "saa forfærdelig glad", som Ib sagde, eller med den, der var bedrøvet; "jeg vilde gerne, være ren", som Viggo sagde. Men vi var uden øjne for tusinde Ting i Naturen, uden ører for andet end Menneskestemmer, og uden Hænder. At fortælle om Stifindere gik fortræffeligt an; men gøre det kunde vi ikke. Havde jeg i England set Spejdere i Marken, var jeg vel nok kommet til at tro paa Bevægelsen. Havde jeg ikke trukket Frinummer, men var bleven Soldat, især hvis jeg havde faaet en Omgang Kronborg, saa maaske jeg havde sat Praksis til Baden-Powells Teori . . . . Men som vi, som jeg var, blev det altsaa kun til god Snak og fornøjelig Skrift. Men hvad. Grane var jo i Nærheden.
|
